Billede beskrivelse

2 sene mål sikrede IF Skjold Sæby 3 vigtige point

18. oktober 2023 kl. 17.00

Interview med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.

Kan du beskrive, hvordan kampen forløb, da I besejrede FC Vakok med 3-1, og hvad var nogle af de afgørende øjeblikke i kampen?

- Vi får egentlig en “OK” start og scorer også efter et fint opspil til 1-0 rimeligt tidligt i kampen. Herefter går vi lidt ned i kadencen og FC Vakok får arbejdet mere og mere ind i kampen. Jeg har tidligere skrevet, at FC Vakok er en svær “størrelse” for os, og lørdagens kamp var ingen undtagelse. De formår at presse vores spil, og jeg føler egentlig ikke, at vi har den ønskede kontrol på kampen som ønsket efter scoringen. Det udmønter sig også i en sjælden scoring mod os på "offside-fælden" som fejlede. Men jeg må sige, at drengene viser, at de har vindermentalitet, da vi rimeligt hurtigt kommer foran igen. Det var formentlig nøglepunktet i kampen, da FC Vakok ikke kommer med ret meget herefter, og vi formår at lave det 3. mål på sidste spark i kampen.

Er du tilfreds med jeres præstation i kampen, eller er der områder, I mener, I kunne have gjort bedre?

- Jeg er tilfreds med, at vi får alle tre point, men jeg er ikke tilfreds med, at vi overlader så meget til FC Vakok som vi gør i perioder af kampen. Den defensive struktur var til tider for slap, og det udnytter FC Vakok godt, da de flere gange finder mellemrum og bliver retvendt mod os.

Med sejren er I tæt på at have sikret I jer oprykning til Serie 2 – hvordan skal I forberede jer på træningsbanen i løbet af den kommende uge?

- Vi skal have to gode træningssesioner, så vi står knivskarpt til næste møde, der endeligt kan sikre os oprykningen.

Resultat:

Kamp: IF Skjold Sæby – FC Vakok
Dato: 14. oktober
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Resultat: 3-1
Målscorer i kampen:
11' 1-0 Allan Olsen
77' 1-1 "Ukendt spiller"
80' 2-1 Kristian Hardam
90' 3-1 Kristian Hardam

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste