Billede beskrivelse

19 point i syv kampe – Farsø/Ullits har fundet en opskrift på succes

14. maj 2025 kl. 12.32

Interview med Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK efter kampen mod Viborg Sdrm IK

Er du overrasket over, at I kunne tage hjem med en sejr på hele 3-0?

- Jeg er ikke overrasket over, at vi vandt, da jeg synes, vi er et godt hold, men at det blev med hele 3-0 overrasker mig lidt. Viborg Sdrm IK er et godt spillende hold, som også har store ambitioner på bolden og i presspillet. Jeg er lidt overrasket over, at de ikke har flere point, da de er et godt spillende hold.

Hvad var det vigtigste, I lykkedes med i kampen mod Viborg Sdrm?

- Vores evne til at være i kontrol. Vi gav ikke mange chancer væk, og vi er blevet bedre til at acceptere at stå i en lavere blok og forsvare dybere. Vi føler os stadig komfortable i den rolle, og det giver os samtidig mulighed for at udnytte vores offensive omstillinger endnu mere, når Viborg Søndermarken trækker længere frem på banen.

Syv kampe og 19 point – er du selv overrasket over den stærke sæsonstart?

- Ja, det vil jeg sige. Jeg havde ikke troet, at vi ville have så mange point som nu, men det viser bare, hvor stærke og gode vi er som hold. Det er virkelig en fornøjelse at være træner i Farsø/Ullits IK.

Hvor langt kan den her stime egentlig bære jer i denne sæson?

- Hvis vi fortsætter med samme pointgennemsnit, så rykker vi op. Dog kræver det stadig mange gode kampe og mange gode præstationer. Men den første del af sæsonen giver selvfølgelig troen på noget mere.

Kampfakta:

Kamp: Viborg Sdrm IK – Farsø/Ullits IK
Serie & Kreds: Serie 1 Kreds 7
Resultat: 0-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste