19 mål på 5 kampe: Terndrup holder dampen oppe i offensiven
Interview med Brian Christensen efter sejren mod Skelund IF
Sæt ord på jeres flotte sejr – hvad gjorde forskellen på hjemmebane?
- Vi var et bedre hold end Skelund på dagen. Vores pasninger var skarpere i dag, så Skelund løb meget, men havde ikke meget spil fremad.
Er cifrene retvisende for kampens forløb set med dine øjne?
- Nej, slet ikke. Vi kunne godt have vundet kampen med et større cifre.
Hvad betyder det for holdet at have scoret 19 mål i de sidste 5 kampe?
- Det er slet ikke til tvivl, at det har givet holdet selvtillid på sig selv og hinanden, og at målene nok skal komme i løbet af kampen.
Hvordan holder I fokus og roen efter en stærk offensiv stime?
- Vi bliver ved med at holde fokus på, at folk er nødt til at møde til træning, hvis de vil på hold til næste kamp, da konkurrencen om plads i truppen er blevet større. Ingen kan føle sig sikker på at være blandt de 14, der skal spille. Så er det vigtigt, at vi ikke får flere skader i truppen, så skal den offensive stime nok fortsætte.