SEIF skal udnytte deres mange offensive våben
Interview med Michael Hjortkjær fra SEIF før kampen mod LKB
Hvilken type kamp forventer du mod LKB?
- Vi mødte LKB i en træningskamp, og det er et rigtig godt hold. Forventet at det bliver tæt, hvor vi skal levere på vores styrker. En alvorlig fejl kan blive afgørende, så vi skal minimere vores risici i bl.a opbygningsspillet.
Hvad er dit kendskab til LKB før opgøret?
- Jeg tænker, at jeg har rigtig godt styr på dem. Det er et fint hold, med nogle kampafgørende spillere i flere kæder, og disse skal vi være forberedt på.
Hvem ser du som favorit og hvorfor?
- Jeg tænker, at det bliver en tæt kamp. Vi tabte stort i træningskampen mod LKB, men vi er blevet bedre siden, men det er LKB sikkert også. Fem af vores seks forreste spillere har lavet mål og/eller assist, ligesom at vores dygtige headere, er kommet frem til meget, så vi har en del muligheder for at score mål, og det er forhåbentligt nok.
Hvordan vil I forsøge at forlænge jeres stime?
- Drengene elsker hård træning, så jeg skal finde en balance mellem en masse energiudladning i løbet af træningerne, men samtidig skal batterierne være ladt op, så vi kan vinde vores direkte dueller i hele kampen.