Sådan planlægger St. Restrup at lukke ned for Hjørrings offensiv
Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup før kampen mod Hjørring IF
I møder Hjørring IF på udebane, og en sejr vil bringe jer 7 point foran dem. Hvordan forbereder I jer på denne vigtige udekamp?
- Vi forbereder os som vi plejer, med størst fokus på os selv. Vi har ikke rigtig haft muligheder for at træne pga hverdags kampe, så vi når heller ikke at træne inden Hjørring kampen. Men vi er heller ikke naive, så vi har selvfølgelig fået set nogle af Hjørrings kampe, og det er et meget stærkt serie 1 hold de har. De var mine favoritter fra start, og det er de stadigvæk, selvom de har smidt nogle point på det sidste. Deres offensiv har meget kvalitet, så den skal vi have lukket ned.
Hvordan planlægger I at håndtere presset i denne kamp, og hvilke strategier vil I bruge for at sikre et godt resultat?
- Nu er vi næsten tæt på at have alle mand klar, så nu håber jeg vi kan fortsætte det spil vi levere, og bygge mere på. Jeg tænker ikke spillerne føler sig presset til kampen, de glæder sig til at spille i mod et hold der vil spille fodbold langs jorden og gerne vil spille offensivt fodbold. Så vi har planen klar til en forhåbentlig velspillet kamp på HIs anlæg.
Hjørring IF er jeres nærmeste konkurrent – hvad er jeres tilgang til kampen, og hvordan vil I sikre, at I får de nødvendige point?
_ Rækken er piv åben, så taber vi i mod Hjørring, så er der 2-3 hold mere der kommer til at spille med i toppen. Vores tilgang bliver ikke ændret til kampen mod Hjørring. Vi stoler på os selv og den game plan vi har til hver kamp.
Er et enkelt point i denne kamp tilstrækkeligt for jer, eller er det afgørende at gå efter alle tre point? Hvordan definerer I succeskriteriet for denne kamp?
- Vi går ind til alle kampe for at få alle 3 point. Det kommer vi også til på søndag. Så kan det være der sker nogle ting der gør at et point er tilfredsstillende. Men som udgangspunkt går vi altid efter sejren.