Billede beskrivelse

Østervrå IF har bentøjet 100% klar til kampen mod Skagen IK

11. maj 2023 kl. 07.56

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Daniel Mæhle fra Østervraa IF.

Hvordan har I hen over ugen arbejdet med nederlaget i sidste spillerunde, således I ikke går ud over leverer en indsats på højde med kampen mod FC Vakok?

- Jamen først og fremmest træner vi mandag og onsdag i stedet for tirsdag og torsdag for at have bentøjet 100% klar til kampen på fredag. Det er altid sværere, når det er hovedet det er galt med, men vi havde en god snak efter kampen.

Har nederlaget i sidste spillerunde påvirket jer, eller forventer du at I kan komme tilbage på sejrssporet?

- Vi skal nok komme tilbage på sejrssporet - det er jeg ikke i tvivl om. Kampen i lørdags er glemt og nu fokuserer både spillere og trænere på kampen mod Skagen.

I vandt sæsonens første møde med Skagen IK med 2-0, når du ser tilbage på det opgør, hvordan skal I så gribe kampen an fredag aften?

- Det ser ud til, at vi for første gang i sæsonen får et nogenlunde vejr at spille fodbold i, så vi skal tage glæden med på banen og så skal vi virkelig forsøge at spille vores spil langs jorden og stikke Koldbro og Bundgaard i dybden. Så er det vores andres opgave at komme med i feltet.

Kampfakta:

Kamp: Østervraa IF – Skagen IK
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 12. maj kl. 18.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste