Billede beskrivelse

"Vi manglede det sidste for at få flere point"

17. november 2023 kl. 06.02
Opdateret kl. 08.52

Interview med Mads Hjortkjær fra Gug.

Efter efterårssæsonen afsluttede I som nummer 7. Føler du, at denne placering afspejler jeres præstationer på banen?

- Tabellen lyver ikke. Vi spillede i mange kampe og i mange perioder rigtig god offensiv fodbold, men vi manglede det sidste for at få flere point.

Efteråret endte for jer desværre med en nedrykning, er du skuffet og er der områder, hvor I kunne have gjort tingene anderledes?

- Jeg er stolt af at vi kom så godt igen, men mega ærgerligt, at vi ikke greb chancen i den sidste kamp, hvor vi lavede for mange fejl. Vi gjorde mange ting rigtigt i sæsonen, og det tager vi med videre.

Hvis du skulle beskrive jeres efterårssæson med tre ord, hvilke tre ord ville du vælge, og hvorfor synes du, at de bedst beskriver sæsonen?

- Det bliver nok til et par sætninger som de brændte chancers efterår og fremtiden er lys. Vi har mange unge spillere, der har fået hår på brystet i efteråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste