Billede beskrivelse
Sport

Trekroner IF98 har rejst sig i efterårssæsonen

03. november 2023 kl. 18.01

Interview med Allan Jacobsen, træner Trekroner IF98.

Hvorfor mener du, at det er fortjent, at jeres hold er i en Playoff-semifinale, set med dine øjne?

- 35 point og kun en tabt kamp vidner om, at vi har spillet en ganske fornuftig sæson. Vi var i foråret uheldige med at rykke ned fra serie 3, men drengen har virkelig rejst sig her i efteråret og spillet flot og målsøgende fodbold

I møder Jetsmark IF - er det en fordel, at I er på hjemmebane, og hvordan planlægger I at udnytte det, hvis det er tilfældet?

- Da vores bane pt. nærmest står under vand spilles kampen på kunststofbanen i Fjerritslev. Så fordelen ved hjemmebanen er væk, da vi absolut ikke er vant til at spille på kunststof. Måske er det endda en lille fordel for Jetsmark, som må formodes at være mere vant til kunststof.

Hvem ser du som favorit til at kvalificere sig til finalen mod Saltum, og hvad ligger til grund for din vurdering?

- Jeg tror det bliver en tæt og lige kamp. Det er altid svært at vurdere styrken på tværs af puljerne, så det vil jeg helt afholde mig fra.

Kan du dele nogle detaljer om, hvordan I har tænkt jer at gribe kampen an for at øge jeres chancer for at vinde? Hvad er jeres tilgang til denne vigtige kamp?

- Vi går altid efter at vinde. Vi skal være dygtige både med og uden bolden. Jetsmark er et godt struktureret hold krydret med gode individualister, så det bliver svært. Men jeg kan garantere, at vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for at vinde.

Kampfakta:

Kamp: Trekroner IF98 – Jetsmark IF
Playoff
Kamptidspunkt: 4. november kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste