Billede beskrivelse
Sport

St. Restrup-træner sender store roser mod IFN og Vesterbro IK

23. november 2023 kl. 12.31

Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup.

Blandt holdene i jeres kreds, hvilket hold har i dine øjne været den mest største overraskelse og hvad er årsagen til det?

- Jeg har været positiv overrasket over Nørhalne og Vesterbro IK. Nørhalne fik heldigvis som fortjent, og rykkede via play off i Serie 1. De har været stabile over hele sæsonen og har et godt sammenspillet hold med nogle rigtig gode spillere på mange af pladserne. Vesterbro IK har været et godt bekendtskab. I vores første kamp kom de ud som et damplokomotiv og spillede en form for total fodbold. Så de første 20 minutter var det stort set kun et hold på banen, og det udfordrede os trænere, hvilket jo er meget lærerigt. Jeg synes det er rigtig godt arbejde det de har fået lavet i Vesterbro IK, og det har været tydeligt at det er fællesskabet de spiller fodbold for. De har fået nogle store snittere i løbet af sæsonen, men alligevel blevet ved med at tro på tingene og reder sig fortjent til sidst.

På den anden side, hvilket hold mener du har skuffet mest i kredsen, og hvorfor følte du, at de kunne have præsteret bedre?

- Jeg forventede inden sæsonen at AaB ville blande sig i toppen. Det er ligeledes det hold der har presset os mest, så det overrasker mig de ikke sluttede med flere point.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres kreds i løbet af efteråret, og har det niveau overrasket dig på nogen måde?

- Jeg synes der er blevet spillet rigtig god fodbold i vores række. Jeg har lidt svært ved at beskrive niveauet, men det siger en del at Nørhalne tager til Flauenskjold og slår dem i en play off kamp, og rykker op i Serie 1.

Hvad har I taget med jer af vigtige erfaringer fra denne sæson, både fra jeres eget hold og ved at betragte andre hold i kredsen?

- Vi skal i hvertfald have kigget på DHL løbet når vi skal planlægge kampprogram. For vi har åbenbart rigtig mange der løber det, også selvom der er topkamp lige efter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste