Billede beskrivelse
Sport

Positive takter trods nederlag

19. februar 2024 kl. 09.00

Interview med Flemming Petersen fra Kristrup.

Træningskamp: Kristrup -Dronningborg
Dato: 15/2
Resultat: 1-2
Målscorer i træningskampen: 1-0 Simon Gravesen

Hvordan vil du evaluere jeres præstation i træningskampen, og føler du, at resultatet afspejler din opfattelse af kampens forløb?

- Vi er meget tilfreds med kampen trods et smalt nederlag.. Vi stillede med 19 mand og desuden var vi uden 7 der normalt vil være i spil til start 11. Vi var foran 1-0 men midt i 2 halvleg spiller vi 9 mod 11 i små ti minutter og det udnytter udeholdet til at score 2 mål. Set over hele kampen er min umiddelbare vurdering at et uafgjort resultat havde været mest fair.

Hvad identificerer I som de mest positive aspekter fra træningskampen, og hvilke områder ser du potentiale for forbedringer i fremtiden?

- Jeg synes det er positivt vi kan vi kan spille en fin nok kamp trods en samlet flok hvoraf mange ikke havde prøvet at spille en førsteholdskamp og det bekræfter bare det vi i staben har snakket en del om nemlig at der bliver kamp om pladserne i år.

Hvordan vurderer du jeres nuværende status efter denne træningskamp med henblik på at være klar til sæsonstarten, både med hensyn til kondition, taktik og spillestil?

- Formen er på vej i den rigtige retning mens spillestilen og taktikken ikke sidder helt i skabet endnu men det er ganske naturligt i og med der er store udskiftninger på holdet her i træningskampene og de nye spillere skal lige have trænerens tanker ind under huden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste