Nicolai Juul: Ingen undervurdering, kun fokus på sejr
Interview med Nicolai Juul fra Asaa/Hjallerup.
Med den seneste sejr i bagagen og en stærk offensiv præstation, hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til den kommende udekamp mod Holtet IF?
Vi forventer en svær kamp, hvor vi møder et hold som står dybt og meget kompakt. Jeg skal sørge for, at spillerne ikke tror, at vi har vundet kampen på forhånd. Og tror også selv, at spillerne er klar over, at der venter en svær opgave i Holtet.
Selvom Holtet IF ligger i bunden af rækken, er der stadig risiko for at undervurdere dem. Hvordan sikrer I, at I forbliver fokuserede og tager kampen alvorligt, trods deres placering i tabellen?
Selvom de ligger hvor de gør, så er der stadig det samme på spil, som hvis vi møder et hold i toppen af tabellen. Vi spiller om 3 point. Spillerne og jeg ved, at de næste kampe kan definere rækken, hvor vi kan skabe et hul ned til de resterende, med nogle gode resultater i de kommende kampe. Så er sikker på vi kommer ind til kampen, med den rigtige indstilling.
Hvordan har træningen været op til kampen mod Holtet IF, og har I fokuseret på specifikke områder eller strategier for at bevare den gode form og fortsætte med at score mål?
Vi er i den heldige, og meget sjældne situation, at vi ikke har nogen skader. Træningen er derfor med til, at bestemme hvordan holdet skal se ud til kampene, hvilket giver et øget træningsniveau. Vi træner som altid med et formål. Vi har ikke som sådan fokus på specifikke områder eller strategier.
Hvad er jeres forventninger og målsætninger for kampen mod Holtet IF, og hvad skal I som hold gøre for at sikre endnu en sejr og fortsætte jeres positive momentum i rækken?
Vores målsætning er klart, at vi skal holde 0'et. Vi giver for mange mål væk, og skal være bedre til at spille til nul. Forventningen er, at vi skal have 3 point, og fortsætte med at spille vores spil.
Kamp: Holtet IF - Asaa/Hjallerup Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 25 Kamptidspunkt: 9. maj kl. 14.00