Matchvindere i begge ender sikrede Hjørring IF sejren
Interview med Esben Sørensen fra Hjørring IF efter kampen mod FFI
I vandt 3-1 i et rivalopgør mod FFI – hvordan vurderede du jeres egen præstation i kampen?
- En rigtig fornuftig præstation. Pånær 20 min i første halvleg, hvor FFI fik presset os lidt, føler vi at kampen gik rigtig godt efter vores tempo. Man er altid i tvivl hvordan man står i en første turneringskamp, så at vi fik en sejr med hjem giver klart selvtillid med videre.
Hvad betyder den sejr for jer i forhold til jeres ambitioner for sæsonen?
- En god første kamp på sæsonen. Mere eller mindre første gang af alle træningskampe også, vi kunne stille med alle mand. Så det giver selvtillid med videre, vi kom afsted med 3 point.
Hvor lagde I presset på FFI, og hvad var afgørende for, at I kunne tage sejren hjem?
- Vi lagde et højt pres på FFI, hvor vi lykkedes med at fange bolden højt på banen et nogen gange. Den ene gang lykkedes vi med at få bolden i kassen ved Daniel Tronsgård som var afgørende med hans 2 mål. I den anden ende var Lukas Hoffmeister afgørende med dagens MOTM præstation, som gjorde det godt ved flere situationer, at holde FFI for at blive farlige.
Hvad tager I med fra denne kamp, som kan hjælpe jer i de kommende opgør?
- Vores gode fight og gode spil, det skal vi ud og bygge videre på.