Billede beskrivelse

KFUM smadrede VRI og topper rækken som ubesejrede oprykkere

13. maj 2025 kl. 16.01
Opdateret 14. maj 2025 kl. 09.12

Interview med Kim Pedersen fra Aalborg KFUM efter kampen mod VRI

Hvordan beskriver du den imponerende 7-0-sejr over VRI i topopgøret?

- Vi i trænerteamet er tom for ord, og spillerne lod støvlerne ”tale”. Cifrene taler jo deres eget sprog om, at det var sæsonens bedste kamp – og det var det! VRI kan prise deres keeper for, at det ikke blev endnu værre, da han havde flere fremragende redninger.

Hvad gik op i en højere enhed for jer i denne kamp?

- Mere eller mindre alt. Masser af chancer og mål – og vel ingen skud på mål fra vores modstander. Det var en super præstation af drengene. Vi blev selvfølgelig hjulpet godt på vej af et tidligt rødt kort til VRI, og derefter stod der KFUM på alt i den kamp.

Hvordan var stemningen i omklædningsrummet efter den vanvittige præstation?

- Det siger vel sig selv.

Hvad tror du, den her sejr betyder for jeres videre sæson?

- Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til som oprykkere i denne række. Men nu har vi mødt alle hold, er stadig ubesejrede og ligger på 1. pladsen efter Frejas nederlag til VSK. Så både sejren over VRI og de andre gode oplevelser fra første runde giver selvfølgelig stor tro på fremtiden og anden halvdel af sæsonen. Men vi går stadig ydmygt til opgaven og tager intet for givet.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg KFUM – VRI
Serie & Kreds: Jyllandsserien 1.1
Resultat: 7-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste