HVA Sydthy vil dominere boldbesiddelsen og sikre point mod MorsØ FC
Interview med Emil Grud fra HVA Sydthy før kampen mod MorsØ FC
I står over for MorsØ FC på udebane i jeres næste kamp. Hvilke forventninger har du til opgøret?
- MorsØ FC er et hold, vi også mødte sidste år og derfor har kendskab til. Det er et hold, der gav os problemer primært pga. deres defensive tilgang og kontrastød. Jeg forventer derfor, at vi kommer til at have bolden i store dele af kampen, og at de kommer til at spille meget på kontraer.
I har 3 point for 3 kampe indtil nu i sæsonen. Hvordan vil I sikre, at I får flere point med hjem fra denne kamp?
- Vi skal selvfølgelig finde tilbage til vores høje niveau. Vi har stort set ikke haft mulighed for at træne mellem kampene, hvilket har gjort det lidt besværligt at implementere de justeringer, vi laver undervejs, da vi jo ikke kan træne det til træning. Det har vi haft mulighed for nu, og det skal gerne kunne ses på præstationen mod MorsØ FC.
Efter nederlaget til KHIF, hvad bliver de vigtigste fokuspunkter i jeres forberedelse frem mod kampen mod MorsØ FC?
- Stå rigtigt i defensiven - både når vi står lavt, og når vi går højt. Derudover forventer jeg, at vi skal være tålmodige, når vi har bolden, og så skal vi sparke boldene ind, når chancerne byder sig.
Hvad vil du sige er nøglen til at få et godt resultat mod MorsØ FC, som også har haft en blandet start på sæsonen?
- God defensiv organisation, tålmodighed og tro på tingene.