Billede beskrivelse
Sport

Første halvdel af foråret var mere end godkendt for Asaa/Hjallerup

23. juni 2023 kl. 16.45

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mads Bærentsen fra Asaa/Hjallerup.

I ender sæsonen som nummer 3, hvilke ord vil du sætte på jeres sæson overordnet set?

- Hvis vi deler sæsonen i halvdelen, så var den første halvdel af sæsonen mere end godkendt, der spillede vi god fodbold og spillede virkelig med momentum. Sidste halvdel af sæsonen var ganske enkelt ringe fra vores side, og vi spiller noget dårligt fodbold i de fleste kampe. Men det værste i sidste halvdel af sæsonen var vores attitude i kampene der ikke gik så godt, det kan vi ikke være bekendt overfor hinanden. Så alt i alt en meget blandet sæson.

Før sæsonen blev skudt i gang, hvad var jeres målsætning så foråret 2023?

- Kæmpe med om oprykning/ være i den sjove ende af tabellen.

Det er altid let at være bagklog, men hvad ville du hvis muligt, gerne have gjort anderledes og hvorfor?

- Synes ikke vi kunne gøre meget anderledes, vores problem som jeg ser det, er det mentale. Hvordan vi lige skal forbedre det har jeg ikke lige noget godt svar på.

Hvordan har niveauet overordnet været i jeres kreds og er du positivt eller negativt overrasket over det?

- Vi kommer i en pulje med 3 nedrykkere og 2 oprykkere, så lidt blandet, men er helt klart positivt overrasket hvor højt niveau der kan være i en serie 3 pulje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste