Dronninglund IFs sejr over Hjørring IF styrker holdets tro på succes
Interview med Jan Bisgaard fra Dronninglund IF.
Hvordan har sejren påvirket holdets moral og selvtillid, og hvordan vil I bruge denne positive energi til at bygge videre på jeres momentum i de kommende kampe?
- Sejren mod Hjørring var yderst vigtigt, for ikke at komme med ned i kampen om de nederste pladser i rækken. Det gør at vi holder en god afstand og så håber vi at vi kan bygge videre på den fornemme arbejdsindsats der blev lagt for dagen i Hjørring.
Med halvdelen af sæsonen næsten overstået, hvordan vurderer du holdets placering i tabellen og jeres chancer for at konkurrere med hold som SHI og SEIF om de øverste pladser?
- Vores målsætning om at være med i top 4 ser ud til at ramme meget godt. Både SEIF og SHI er stukket fra i toppen og vi ligger os lidt i slipstømmen på dem. Havde vi været i skarpere i nogle af de kampe vi har smidt point, så kunne vi have været lidt tættere på toppen, men overall er jeg meget tilfreds med vores placering, hvor der stadig er plads til forbedringer
Hvilke læringspunkter har I taget med jer fra kampen mod Hjørring IF, og hvordan vil I bruge dem til at forberede jer bedre til den kommende kamp mod SHI?
- Den helt store læring er, at hvis man kæmper en vis legemsdel ud af bukserne og tager arbejdshandskerne på, så ligger der point og venter. Vi var ramt på afbud i kampen mod Hjørring og læg dertil så, at vi fik skade under opvarmning og Rasmus Kyed gik ud efter 35 minutter, så kunne det godt se svært ud, men jeg må bare rose dem der træder ind i stedet for. De griber deres chance og spiller/kæmper virkelig flot, så stor til dem og hele holdet for et flot arbejdsindsats.