BSI-træner; "Vi fik set at vi fysisk godt kunne stå distancen"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Danny Jensen fra Bælum/Solbjerg IF.
Efter jeres sejr på 3-2 over IK Rosendal i jeres første kamp som Serie 2-hold, hvad ser I som de mest positive og opmuntrende elementer fra kampen, og hvordan vil I bygge videre på dem?
- Altid dejligt at starte med en sejr, især set i lyset af at vi er oprykkere. Det var en tæt og jævnbyrdig kamp, som sagtens kunne have endt uafgjort, eller med Rosendal som vinder, men omvendt synes jeg heller ikke vores sejr kan siges at være ufortjent. Kampen bølgede frem og tilbage. Vi startede bedst, og fik lagt et godt tryk på Rosendal i den første halve time, hvor vi også fik bragt os foran 1-0. Rosendal fik udlignet på et lidt kontroversielt frisparksmål, som vist ikke skulle have været dømt inde. Kort før pausefløjtet bragte vi os foran igen, denne gang efter en indøvet hjørnesparks detalje. I anden halvleg var det Rosendal der kom bedst igang, og de fik efter få minutter udlignet til 2-2. I kampens sidste kvarter fik vi igen et overtag, og formåede at score sejrsmålet i de sidste minutter, til stor forløsning blandt tilskuere og spillere.
Hvad har I lært af jeres præstation i sejren over IK Rosendal, og hvilke områder vil I arbejde på at forbedre for at sikre en endnu stærkere præstation i kommende kampe?
- Vi fik set at vi fysisk godt kunne stå distancen, mod et stærkt og sympatisk Rosendal mandskab, som uden tvivl vil byde sig til i toppen af rækken. Selvfølgelig er der plads til forbedring, men det ville også være underligt, hvis det ikke var tilfældet på nuværende tidspunkt.
Med en succesfuld start på sæsonen, hvordan vil I arbejde på at bevare den samme dynamik og kvalitet i jeres spil, når I møder andre udfordrende modstandere i Serie 2?
- Vi træner ufortrødent videre, og forsøger at bevare den gode gejst og dynamik i truppen.
Efter at have vundet jeres første kamp som oprykker, hvordan påvirker det jeres holdets selvtillid og tro på at kunne gøre en positiv indvirkning i Serie 2?
- En sejr i premierekampen er altid godt for holdets moral og gejst, men vi ved at der allerede på lørdag venter et ligeså svært opgør i Støvring