Billede beskrivelse
Sport

Aalborg Frejas præstation godkendt trods nederlag til Hjørring IF

20. august 2024 kl. 20.00

Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja efter kampen mod Hjørring IF.

I tabte 2-0 til Hjørring IF på udebane i sæsonens første kamp. Er du tilfreds med holdets præstation, især set i lyset af, at Hjørring IF er en af oprykningsfavoritterne?

- Vi taber fuldt fortjent til et godt spillende Hjørring hold, som spillede utrolig hurtigt på den sidste tredje del og som var teknisk gode på stort set alle pladser. Jeg er meget tilfreds med vores præstation mod så god en modstander. Efter en svær 1. halvleg, synes jeg vi får lukket dem ned i 2. halvleg, hvor jeg ikke rigtig synes, at de skabte det store. Vi får i kampen 7-8 hjørnespark og en friløber vi desværre brænder, så også offensivt synes jeg vi vidste muligheder i perioder. Så alt i alt en godkendt start for os, men vi skal blive meget bedre i alle faser, hvis vi skal have point i sæsonen.

Hvilke aspekter af kampen mener du, at I gjorde godt, og hvilke områder ser du som behov for forbedring?

- Jeg synes vi defensivt gjorde det godt. Især i 2. halvleg hvor vi får justeret til og hvor jeg synes vi holder Hjørring fra de helt store chancer. Vi skal have arbejdet med vores spil, når vi har bolden. Her savnede jeg lidt mere kølighed i forhold til at træffe bedre beslutninger. Men det er første kamp, vi er gået et niveau op, så det var en god læring for os. Vi ved vist at vi sagtens kan være med, men vi har også mærket at vi skal et niveau op i tanke og handling.

Hvordan vil I håndtere den skuffende start og arbejde videre med holdet i træningen frem mod den kommende kamp?

- Det er altid skuffende at tabe, fordi vi altid kommer for at vinde. Jeg synes dog ikke, at det er en skuffende start for os. Hjørring er ikke en af dem vi måler os med i sæsonen, og jeg forventer også, at de sammen med St. Restrup kommer til at kæmpe om 1. pladsen.

Er der nogle specifikke taktiske eller strategiske ændringer, I planlægger at implementere for at forbedre resultaterne i de kommende kampe?

- Vi skal på træningsbanen og have arbejdet med de små ting i alle faser, således vi bliver dygtigere. Og så skal vi bare have masser humør på.

Kampfakta:

Kamp: Hjørring IF - Aalborg Freja
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste