Billede beskrivelse
Sport

Aalborg Freja spillere giver det hele på og uden for banen

08. februar 2024 kl. 06.01

Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja.

Hvordan ser du på den interne dynamik i truppen, og hvordan opretholder I en sund konkurrencekultur samtidig med at støtte spillernes individuelle udvikling og holdets succes?

- Vi har en A-trup bestående af vores 1. hold og 2. hold for herrer. Vi har et godt samarbejde i trænergruppen som er afgørende for den kultur og retning vi sætter, da vi gør det i fællesskab. Samtidig belønnes det hvis man gør det godt på 2. holdet. Vi forsøger løbende at have 1:1 dialog med spillerne, så de præcis ved hvad de skal forbedre og hvor de står. Dette tror jeg på er afgørende for motivationen og den fantastiske trup vi pt. har. Men jeg vil også rose spillerne i truppen for socialt at give meget af sig selv, for det er så afgørende for succes på banen.

Hvordan vil du beskrive den spillestil eller taktik, som du håber at implementere i forårssæsonen, og hvordan tror du, det kan bidrage til holdets succes?

- Det vil jeg helst ikke kommentere på herinde. Min assistenttræner og jeg har en klar plan for hvad vi vil, og dette skal vi have trænet i opstarten med mange gode træninger og træningskampe.

Hvornår og mod hvilket hold skal I spille jeres første træningskamp i foråret?

- Vi har første træningskamp på lørdag, hvor vi spiller en intern kamp mod vores 1. hold herrer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste