Billede beskrivelse

Aalborg Freja-målmand: "Vi er ikke overrasket, da vi ved hvad vi selv står for"

12. september 2023 kl. 13.30
Opdateret 14. september 2023 kl. 20.46

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Simon Gasberg, Aalborg Freja.

Hvordan føles det at vinde kampen 2-0 ude over Gug? Er du overrasket over resultatet?

- Først og fremmest vil jeg lige rose Gug endnu en gang for deres setup omkring hjemmekampe, det er ganske imponerende. Og efter vores kamp sidste efterår vil jeg lidt ude med riven omkring deres valg af bolde til os. I lørdags var der helt andre boller på suppen, og vi tilbage til at Gug er fantastisk sted at komme og spille bold i Jyllandsserien. Og derfor har jeg kun ros til over for at de har over 5 frivillige gående og gøre alt klar med hensyn til deres setup omkring kampen og den måde vi blev taget i mod på. Følelsen af at tage en 2-0 sejr med hjem var selvfølgelig fremragende, det er en svær udebane og vi møder et godt Gug hold som har nogle dygtige spillere på centrale pladser. Vi er ikke overrasket, da vi ved hvad vi selv står for.

Synes du, at jeres sejr var velfortjent, eller var der nogle udfordringer undervejs?
Fortjent er altid så meget sagt. Jeg synes at 1. halvleg er meget lige, og hvor vi har de største chancer og bør putte en enkelt ind Efter pausen starter vi som lyn og torden, og er foran 2-0 efter 53 minutters spil. Så er det klart, så har vi et godt og brugbart resultat. Varmen gjorde også sit på vores evne til at løbe uden bold. Vi bliver ramt af et gult kort, og derfra handler det egentlig bare om få de 3 point med hjem, og vi er ikke meget på bolden den sidste halve time af opgøret. Gug har et skud på bolden og en friløber, men ellers holder vi dem fornuftigt på afstand af vores mål.

Med jeres flotte placering i tabellen, er du overrasket over, hvor godt I klarer jer indtil videre? Hvad tror du er årsagen til jeres succes?

- Jeg vil sige, at vi havde 100 % solgt den første halvdel af sæsonen som vi har fået til lavest bydende. Vi har stor tro på egne evner, men vi havde ikke forventet at stå med 13 point efter 7 kampe. Man har altid et håb, en forventning og en plan for hvordan man skal lykkes. De ting synes jeg vi har fået diskuteret rigtig godt internt, således folk er klar over deres roller på holdet, men også i kampene. Vi ved at vi skal arbejde røven ud af bukserne for at kunne være med. Derudover har vi fået vores stærke angriber i Lyngø i topform, og med 4 mål i de seneste 2 kampe. Så fortæller det også noget om at vi er blevet bedre til at sætte vores offensive profiler i scene.

Hvad er jeres fokus fremadrettet, og hvordan tror du, at I kan bevare momentum og fortsætte med at vinde kampe?

- Vi har et delmåls møde her i ugen, og der sætter vi en ny målsætning frem mod de sidste 7 kampe i sæsonen. Det er klart at et fokus bør være snart at stille med de samme 14 mand 2 kampe i træk. Derudover går det ud på at ramme + 20 point hurtigst muligt, da det gennem de seneste sæsoner har været nok til en placering i top 5, som er vores helt klare målsætning fortsat.

Resultat:

Kamp: Gug – Aalborg Freja
Dato: 9. september
Serie & Pulje: Jyllandsserien 1 Kreds 1
Resultat: 0-2
Målscorer i kampen: Jonathan Lyngø x 2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste