Lemvig Gymnastikforening af 1878, i daglig tale kaldet LGF, har hjemme i Lemvig by.
I LGF har vi et frugtbart kammeratskab, stærkt socialt samvær, stor hjælpsomhed, respekt og forståelse for den enkelte. LGF er en stor og god forening, hvor der er plads til alle.
Ved siden af idrætten er LGF særdeles aktiv ved forskellige arrangementer, eksempelvis loppemarked, koncerter, revy, stævner m.m. og tilstræber dermed at være en aktiv del af det kulturelle miljø i Lemvig Kommune. Den største årlige begivenhed er det internationale fodboldstævne Limfjords Cup, hvor ca. 1500 børn og unge samt ledere og forældre mv. gæster Lemvig.
Klubben tilstræber at det skal være en glæde at færdes, både for aktive og ledere og samtidig at der leves op til medlemmernes forventninger.