Klokkerholm IF

Hellevadvej 6

9320 Hjallerup

Klokkerholm Idrætsforening KIF blev grundlagt i 1918 og havde i år 2018 100 års jubilæum.

KIF’s værdier omfatter fællesskab, trivsel, glæde, tryghed, udvikling og rumlighed. Dette efterleves blandt andet via en engageret bestyrelse og udvalg, stabile ledere og trænere omkring holdene, uddannelse af ledere, involvering af forældre og unge samt samarbejde med byens øvrige foreninger og daginstitutioner.

KIF vil være med til at skabe et stærkt lokalt fællesskab med mange deltagere i aktiviteter og mange frivillige til at drive foreningen. KIF lægger vægt på et tæt samarbejde med Klokkerholms øvrige foreninger og erhvervsdrivende. Herudover indgår KIF i et fælles udviklingsprojekt med børnehaven, skolen, SFO’en om hvordan vi kan udvikle og skabe trivsel hos børn og unge i byen.

KIF ønsker at drive dynamisk forening med nye tilbud og aktiviteter, hvor der er plads til alle i alle aldre. KIF ønsker også at komme tilbage til rødderne, hvor sammenhold og “vi løfter i flok” står stærkt hos medlemmerne. Foreningen drives udelukket af frivillige, såvel medlemmer, som byens borgere.