Frederikshavn FI

Fodboldvej 7

9900 Frederikshavn

F.F.I står for Frederikshavn Forenede Idrætsklubber og blev stiftet den 24. juni 1931. Indtil 2001 var fodbold, håndbold, svømning, gymnastik og brydning organisatorisk samlet under F.F.I. I 2001 blev den foreningsstruktur opløst, og F.F.I Fodbold er i dag en selvstændig fodboldklub med egen bestyrelse og egne vedtægter.

Klubben har ca. 700 medlemmer hvor af de 560 er aktive. Klubben har hold i alle aldre fra U-4 til Senior, både piger og drenge.

Frederikshavn FI arbejder på at skabe et positivt og inkluderende miljø for alle spillere uanset alder og niveau og sætter stor fokus på fællesskabet.