Doense-Vebbestrup Idrætsforening tilbyder fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, løb, floorball og billard.
DVIF ønsker at styrke lokalsamfundet og skabe en attraktiv idrætsforening. DVIF vil være en breddeorienteret idrætsforening med fokus på, at det skal være sjovt at dyrke idræt.
Klubbens værdigrundlag bygger i høj grad på godt og åbent kammeratskab med plads til alle. Det sociale er forudsætningen for, at DVIF kan tilbyde et hyggeligt træningsmiljø uanset alder og erfaring, og så er det særligt vigtigt for klubben, at alle føler sig velkomne.