Håndboldveteranerne træner aldrig, men har én fast tradition: At hylde den dårligste spiller
I en sport, hvor intensitet, hård træning og ambition ofte er opskriften på succes, skiller kvinderne fra Nibe HK’s Serie 2-hold sig markant ud.
Med en gennemsnitsalder på 45 år og en absolut mangel på ugentlige træninger er deres tilgang til håndbold alt andet end traditionel. Alligevel har kernen af holdet holdt sammen i, hvad de selv kalder "en menneskealder."
- De fleste af os har spillet divisionshåndbold sammen tidligere, da vi var unge. Vi har spillet 3. division i en del år, fortæller holdansvarlig, Janni Svendsen, der har været på holdet siden dets opstart for omkring 15 år siden.
I dag er den ældste spiller på holdet 53 og den yngste 39 år, og kernen har spillet sammen i op mod 30 år. Da børn og manglende tid gjorde det umuligt at holde det høje niveau, valgte de i stedet at starte et Serie 2-hold med et klart fokus: Hyggen skal i centrum.
- Vi savnede stadigvæk at spille håndbold. Så vi startede det her hold op, hvor vi så ikke træner, men kun spiller kampene. Vi nyder jo en tredje halvleg lige så meget, som vi nyder kampen, forklarer Svendsen.
Den ukuelige kerne og "Grumme Gunnar"
Hemmeligheden bag holdets lange levetid er ifølge Janni Svendsen den indbyrdes hygge og det stærke fællesskab, der ikke kun trives på banen, men også omkring den.
- Vi har det bare virkelig godt sammen, og vi griner enormt meget. Hvis der er en, der bliver grebet ud, så er det jo skidesjovt, siger hun.
Netop dét at 'dårlige præstationer' vendes til humor, ses i holdets mest noget anderledes tradition: den maskot, de de sidste 10 år har kaldt "Grumme Gunnar".
Grumme Gunnar er en lille bamse, der efter afstemning bliver givet til den spiller, som har lavet den største "dumhed" – for eksempel at blive grebet ud af målmanden, når chancen for mål var størst. Bamse-maskotten skal spilleren så tage med hjem.
- Den er med os i tasken hver gang til kamp. Det er et billede på, at vi griner med hinanden, når der bliver lavet fejl. Man bliver ikke sur på hinanden, siger Svendsen og tilføjer, at der er fuld respekt, hvis en modstander løber dem over ende.
Strategi er en by i Rusland
På banen er holdet kendt for deres store rutine, som de bruger til at udmanøvrere yngre og mere ambitiøse hold. Selvom de ikke træner, er taktik sjældent nødvendigt.
- Vi møder næsten altid de samme hold hvert år, så vi kender dem rigtig godt. Der bliver ikke snakket taktik. Vi er enige om, at vi bare skal lave et mål mere end de andre, siger Svendsen med et grin.
Holdet har da også stor succes. De har gentagne gange rykket op i Serie 1, og aldrig rykket ned. Det skyldes, at de som regel ender med at give pladsen til deres andethold, da Serie 2-kvinderne selv har en anden præference.
- Vi har holdt mange oprykningsfester i løbet af årene, men vi vil helst bare være i Serie 2 - det passer os gamle bedst, forklarer Janni Svendsen, der som holdansvarlig i stedet fokuserer på at sikre, at holdet på 11 spillere har nok på banen til alle sæsonens kampe.
Det løser hun ved at planlægge hele sæsonen i god tid og flytte kampe ved for mange afbud.
For Nibe-kvinderne er håndbold et tiltrængt pusterum og et hyggeligt gensyn for venner, der har stået skulder ved skulder i årtier.
- Vi spiller primært for at få rørt os og få hygget med hinanden. Men vi spiller også altid for at vinde, slutter Svendsen.
