Billede beskrivelse

Ydmyghed og hårdt arbejde skal sikre Aalborg Freja point

27. maj 2024 kl. 06.30

Interview med Christian Pedersen fra Aalborg Freja før kampen mod Nørresundby fB.

Med en placering på førstepladsen i tabellen og en forrygende form, hvordan ser du på betydningen af dette lokalopgør mod Nørresundby fB på udebane?

- Alle kampe er vigtige i denne pulje. Vi møder Nørresundby som er et godt fodboldhold, og som også har selvtillid og medvind i tingene for tiden. Så jeg forventer en svær kamp. Men vi kommer med en stor tro på egne evner, så der er lagt op til en god fodboldkamp imellem to gode hold.

Hvordan har holdets forberedelse og fokus været forud for denne vigtige kamp, især med tanke på den tætte konkurrence og den forventede modstand fra Nørresundby fB?

- Vi forbereder os som vi plejer. Vi skal have en god træning torsdag, hvor vi får pudset de sidste ting af taktisk og får løbet nogle meter, da vi først spiller tirsdag og har fri i weekenden. Vi har ikke fokus på Nørresundby, men os selv.

Som hold i topform og med en førende position i tabellen, hvordan planlægger I at udnytte denne fordel for at sikre endnu en sejr mod Nørresundby fB?

- Stemningen i truppen både på og uden for banen, samt den selvtillid og tro på egne evner vi pt. har skal vi bringe med ind i kampen. Men vi er ydmyge og skal gøre os umage, hvis vi skal have point med fra Nørresundby.

Med kun 4 point adskillelse mellem jer og Nørresundby fB, hvordan påvirker dette holdets mentale tilstand og tilgang til kampen, og hvordan håndterer I presset for at opretholde jeres position i toppen af tabellen?

- Stillingen påvirker os ikke. Lige pt. har vi ikke så meget fokus på afstanden mellem os og Nørresundby, eller at vi pt. har 1. Pladsen. Vi har fuld fokus på en kamp af gangen, hvor vi taktisk forsøger at forberede os bedst muligt og gøre os umage i alt hvad vi foretager os. Og så må vi se hvor vi ender når sæsonen er slut.

Kampfakta:

Kamp: Nørresundby fB - Aalborg Freja
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 28. maj kl. 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste