Billede beskrivelse

Westergren roser holdets offensive spil i overbevisende sejr

05. juni 2024 kl. 19.01

Interview med Christian Westergren fra Flauenskjold IF efter kampen mod Biersted IF.

Hvordan evaluerer du holdets præstation i sejren over Biersted IF, og hvad mener du var nøglen til jeres suveræne sejr?

- En 6-1 sejr er jo svær ikke at være begejstret over, og jeg synes, vi satte rigtigt mange gode sekvenser sammen. Vi havde dog en snak i halvlegen omkring at sidde tæt på vores markeringer, specielt i midten af banen, hvor jeg synes, vi tillod Biersted for meget plads. Vi scorede på nogle vigtige tidspunkter i kampen, der nok forpurrer Biersteds oplæg både før kampen og i halvlegen. Med tidlige scoringer i begge halvlege, først til 1-0 og i anden halvleg til 3-0, gav vi os selv et godt udgangspunkt. Dette sammenholdt med en god effektivitet foran målet var vel nøglen til sejren.

Med tre sejre på stribe har I skabt lidt afstand til bunden af rækken. Hvordan påvirker denne positive stime holdets moral og selvtillid?

- Som tidligere skrevet giver sejre selvtillid og tro på tingene. Vi er dog stadig bevidste om, at vi skal holde snuden lige i sporet, specielt med tanke på de øvrige holds resultater på det seneste.

Hvad fungerede særligt godt for jer i kampen mod Biersted IF, og hvad vil I arbejde videre med for at opretholde momentum i de kommende kampe?

- Vores offensive spil og effektivitet foran målet er jeg rigtig glad for. Derudover står vi som i de seneste 6-7 kampe stabilt i defensiven og tillader ikke de store chancer.

Hvordan planlægger I at opretholde den positive udvikling og fortsætte med at hente point i de resterende kampe i sæsonen?

- Vi holder naturligvis humøret højt og arbejder videre med de positive ting, samtidig med at vi levner plads til forbedringer både med og uden bold.

Kampfakta:

Kamp: Flauenskjold IF - Biersted IF
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 6-1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste