Seneste nyt
Billede beskrivelse

"Weekendens sejr lunede i bundstriden"

10. oktober 2023 kl. 17.00
Opdateret kl. 20.38

Interview med cheftræner Morten Weinkouff fra Hjørring IF.

Kan du beskrive kampen mod AIK Frem, hvor I vandt 5-3 i dette lokale brag? Hvordan oplevede du kampen?

- En rigtig fed kamp mellem to hold, som kæmpede bravt. Vi er ovenpå i første halvleg og går til pause med 3-1. Frem kæmper sig flot tilbage på 3-3, inden vi sætter en flot slutspurt ind og vinder 5-3. Selvsagt en uhyre vigtig sejr for os.

Hvorfor tror du, at kampen blev så målrig med hele otte mål i alt? Var der specifikke faktorer, der bidrog til dette?

- Vi var meget offensive i vores tilgang til kampen. Vi pressede Frem meget højt og satte et højt tempo. Det gjorde at vi endte med at score 5 mål. Vi er til gengæld sårbare på dødbolde og det må man sige Frem straffede. Det skal vi arbejde på i næste uge, for Strandby er også skræmmende på dødbolde.

Tror du, at denne sejr har sikret jer fra direkte nedrykning, eller hvad er jeres mål og forventninger for de sidste kampe i sæsonen?

- Weekendens sejr lunede i hvert fald en hel del, i forhold til at undgå den direkte nedrykning. Frem kan sagtens overraske, men jeg håber og tror at vi kan holde dem bag os. Vester Hassing er nede og vi skal derfor have fokus på at vinde de sidste tre kampe, så vi ikke kommer i playoff. Det er målet.

Resultat:

Kamp: Hjørring AIK Frem – Hjørring IF
Dato: 7. oktober
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 12
Resultat: 3-5
Målscorer i kampen: Markus Sylvan x3, Laurits Bugge & Daniel Gloggengeiser

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste