Billede beskrivelse

Vores placering og resultater er en skuffelse

23. november 2023 kl. 11.30

Interview med Mads Rønnow fra AaB.

Blandt holdene i jeres kreds, hvilket hold har i dine øjne været den mest største overraskelse og hvad er årsagen til det?

- Den største overraskelse ift. den nuværende stilling, vil jeg mene er Vorup. Det er flot at være oprykker og så ligge nummer 3 i tabellen.

På den anden side, hvilket hold mener du har skuffet mest i kredsen, og hvorfor følte du, at de kunne have præsteret bedre?

- Sammenlignet med sidste sæsons resultater, er det ingen hemmelighed, at vores placering og resultater har været en skuffelse. Det lever ikke op til vores standarder.

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres kreds i løbet af efteråret, og har det niveau overrasket dig på nogen måde?

- Der er en masse gode spillere og hold i Danmarksserien, som er med til at løfte niveauet. Derudover er der 6 point mellem nr. 9 og 5, hvilket også viser en jævn og konkurrencepræget kamp om placeringerne.

Hvad har I taget med jer af vigtige erfaringer fra denne sæson, både fra jeres eget hold og ved at betragte andre hold i kredsen?

- I hjemmekampen mod Odder fik vi et godt indblik i hvilket niveau vi skal spille på, hvis vi vil spille med i toppen. De spillede noget rigtig flot fodbold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste