Billede beskrivelse

Voersaa IF-træner: "alt skal klappe for at få point"

03. maj 2023 kl. 06.59

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Kasper Kristensen fra Voersaa IF.

Du følte skuffelse efter nederlaget mod Dronninglund, hvad er dine forventninger til kampen mod Nørresundby fB?

- Torsdag er vi tilbage til det 'sædvanlige' i denne sæson. Det vil sige, at vi skal møde en modstander, som ubetinget skal slå os. De er 2. hold til DS, så det er helt andre standarder, end hvor vi er. Så vi skal ud og kæmpe og ikke mindst lære af kampen.

Når man ser på stillingen, så har I fået lige så mange point som Nørresundby fB, er du overrasket over de ikke har fået en bedre start end tilfældet er?

- Ja meget. Som udgangspunkt må nogle af disse spillere træne med på et langt højere niveau, så de burde have en anden pointhøst. Men jeg ved også, det ikke er nemt at være et 2. hold. Der arbejder man ikke bare med egne skader, men også 1. holdets. Så mon ikke de kommer i gang på et tidspunkt.

Hvad skal I dine øjne lykkes, for at I ikke kommer fra banen med endnu et nederlag i bagagen?

- Selv om vi har et super dygtigt ungt hold, så er vi stadig der, hvor alt skal klappe for at få point i denne række. De øjeblikke jagter vi, men erkender også, at der kan være langt mellem disse. Vi får ikke point på dage med 90 eller 95%. Vi skal være der helt for bare at have muligheden for point.

Kampfakta:

Kamp: Voersaa IF – Nørresundby fB
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 26
Kamptidspunkt: 4. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste