Vilje, indstilling og respekt er nøgleordene for IF Skjold-Sæby-træner
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Sæby-træner Jan Werther.
I tager hjemme imod nedrykkerne fra LKB, hvad er dine forventninger til kampen?
- Jeg forventer en meget tæt kamp hvor begge mandskaber vil gå efter de 3 point. LKB har tabt de sidste 2 kampe og os selv kommer med en lidt dårlig indsats fra KFUM. Derfor har begge hold brug for de 3 point.
Sidst I spillede på hjemmebane knuste i Biersted 9-0, hvilken type kamp forventer du på søndag?
- En tæt kamp hvor det hold som er klar til at spille efter forholdene og hvor det hold som giver sig mest i nærkampene har en stor mulighed for at hente de 3 point. Håber vi er parate til at give vores hjemmepublikum de 3 point som vil bringe os med i toppen.
Hvilke forventninger har du LKB til trods for de har fået en pointmæssig svær start på sæsonen?
- LKB skal og vil gå efter de 3 point for at hænge på og jeg syntes de har et fint fodboldhold når det kører for dem.
Hvis du skulle pege på tre nøgleord til den kommende kamp, hvilke skulle det så være og hvorfor?
- Vilje- indstilling og respekt. Med disse 3 nøgler kan man nå langt. Og dem skal vi bringe med til dagens kamp hvis vi igen vil stå og synge på vores hjemmebane.