Billede beskrivelse

Vigtig sejr sikrer SEIF afstand til bunden

02. september 2024 kl. 20.02

Interview med Martin Krüger fra SEIF efter kampen mod Aalborg Freja.

I vandt 3-2 over Aalborg Freja på udebane. Hvad betød sejren for jer i forhold til jeres position i rækken?

- Sejren betød rigtig meget og gør at vi ikke er med nede i den helt trælse ende. Så 3 vigtige point. Vi er meget tilfreds.

Var sejren fortjent i dine øjne, og hvad var de vigtigste faktorer, der sikrede jer sejren?

- De har nogle fri løber i 1. halvleg de ikke får scoret på og så brænder de på et straffe i 2. halvleg, som de er 2 meter offsides på. Men vi rammer dagen og scorer på vores chancer, selvom vi godt kunne have lavet et par mål mere. Men synes måske godt at de kunne have fortjent det ene point, men sådan skulle det heldigvis ikke gå.

Hvordan påvirker denne sejr jeres selvtillid og motivation for de kommende kampe?

- En sejr giver altid selvtillid og giver 10-15 % mere til næste kamp. Vi var ramt på et par skader og havde et par spiller til at spille en ny position for første gang, men det gjorde de godt, så det betyder jo rigtig meget for de spiller og deres selvtillid, samt vi havde en målmand som pillede mere eller mindre alt, giv jo også et boost til ham og vi fik 3 point på kontoen som gav os træner et boost og mere selvtillid til os træner.

Hvad skal I fokusere på for at bygge videre på denne positive stime af resultater?

- Vi skal bygge videre på vores omgang med bolden og det at tør at holde på bolden, samtidig med at alle bolde ikke skal være drømmeaflevering som skal føre til mål. Ellers fokus på afslutninger foran mål og vores defensive arbejde, så skal vi nok få flere point.

Kampfakta:

Kamp: Aalborg Freja - SEIF
Serie & Pulje: Serie 1 Kreds 6
Resultat: 2-3

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste