"Vi tager til Gundersted for at vinde"
Interview med Brian Christiansen fra Sønderup/Suldrup.
Hvilken type kamp forventer imod Gundersted IF på udebane?
- En tæt kamp, en fysisk kamp og en kamp med en masse energi. En kamp hvor Gundersted vil komme til at ligge et stort pres på os, da det forventes når de spiller hjemme.
Hvad betragter I som jeres succeskriterium, inden kampen begynder?
- En sejr. Vi tager til Gundersted for at vinde. Så simpelt er det.
Efter jeres tidligere 2-3 nederlag til Gundersted på hjemmebane, hvad er de vigtigste læringsspørgsmål, I har taget med fra den kamp?
- At alt ikke er op til os selv. Det var et par kampafgørende situationer i den kamp vi ikke selv var herre over. Men vi blev også bekræftet i at, at Gundersted har et godt hold som aldrig giver op trods nede med 0-2. Så har de på holdet nogle rigtig dygtige spillere som kræver noget ekstra fokus.
Er der specifikke justeringer eller strategier, I planlægger at implementere baseret på jeres tidligere møde med Gundersted IF?
- Nej, egentlig ikke. Vi skal havet modet til at gå til dem, og stå i mod deres fysik. Men vi er klar over, at det er en stærk nedrykker vi skal møde.