Billede beskrivelse

"Vi står tilbage med en rigtig dårlig smag i munden"

29. maj 2023 kl. 12.00

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Oliver Knudsen fra AaB.

I står tilbage med nul point efter kampen, hvilke ord vil du sætte på jeres præstation?

- Vi står tilbage med en rigtig dårlig smag i munden. En kamp, som bliver afgjort indenfor de første 20 minutter, fordi vi simpelthen ikke er klar fra kampens første fløjt.

Hvad skulle I set i bagklogskabens ulideligt klare lys have gjort anderledes, så I havde fået minimum det ene point?

- Taktisk og ugens træninger har egentlig været optimale, men vi er ikke parate mentalt fra kampens begyndelse. Samtidig var der ikke vilje og styrke til at vinde kampens dueller. Slutteligt formåede vi ikke at spille det spil, vi ved at vi kan, som måske skyldes en meget meget dårlig bane.

Hvad skal I arbejde med på træningsbanen i den kommende periode, så I står med tre point næste gang?

- Vores statistik i foråret har vist, at vi skiftes til at spille forfærdeligt og dernæst fremragende. Det skyldes måske at vi har en meget ung trup, hvor der vil være udsving. Men i forhold til træningsugen, skal der bare en masse humør på og så må vi revanchere os på fredag. Vi er sidst på sæsonen, så vi skal undgå skader og ellers bare give den gas i de sidste kampe.

Resultat:

Kamp: ASA – AaB
Dato: 26. maj
Serie & Pulje: Danmarksserien Kreds 4
Resultat: 4-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste