Billede beskrivelse

Vi spillede udover resultatet en nærmest perfekt kamp

03. oktober 2023 kl. 12.01

Interview med Kristian Skriver fra Aars IK.

I tabte knebent med 1-2 hjemme til Vejgaard - hvordan vil du beskrive kampen og de afgørende øjeblikke?

- To tåbelige gule kort på afgørende tidspunkter, flot frisparksmål af Vejgaard og tre brændte kæmpechancer af os. Fra min stol spillede vi, udover resultatet, en nærmest perfekt kamp, hvor vi langt hen ad vejen var gode på bolden, spillede fremadrettet og bevægeligt, skabte de chancer der skal til og stod godt defensivt. Men når alt kommer til alt, så tabte vi kampen, og det er nok bare forskellen på et hold, der skal ned og finde sig selv på ny i serie 1 og et hold, jeg ser ligge helt i toppen af Jyllandsserie 2.

Trods nederlaget viste I igen, at I på mange punkter kan være med mod stærke modstandere. Hvordan er stemningen i truppen efter kampen, og hvad tror du, der skal til for at finde det sidste for at vinde sådanne tætte kampe?

- Den er fin, men det er hårdt i fodboldmæssig forstand at tabe så mange kampe.

Er der positive elementer fra kampen, som I kan tage med jer og bygge videre på? Hvad mener du, var de lyspunkter i holdets præstation?

- Helt klart.

Hvordan vil I arbejde på at forbedre jer og bygge videre på jeres præstationer, især når det kommer til at håndtere tætte kampe som denne i fremtiden?

- På den korte bane handler det om at få sluttet efteråret nogenlunde af. Vi er stadig et sted mellem 30 og 45 til træning, så den kultur skal vi bibeholde. For et år siden var vi nogle gange 10-12 stykker. Vi skal sørge for at stramme ballerne sammen den sidste måned - både i kampene og på træningsbanen, så vi kan se frem mod foråret, hvor vi kan starte på en frisk med de erfaringer, som vi, på godt og ondt, har fået i 2023.

Resultat:

Kamp: Aars IK – Vejgaard B
Dato: 1. oktober
Serie & Pulje: Jyllandsserien 2 Kreds 3
Resultat: 1-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste