Vi spillede langsomt og skabte ikke en eneste chance
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Buersted IF.
Hvad mener du var hovedårsagen til, at I tabte 0-2 til Aalborg Freja?
- Vi spillede for langsomt og havde ikke kvaliteten til at skabe en eneste chance mod Aalborg Freja. Samtidig gav vi for mange dumme bolde væk, hvilket også gjorde at vi indkasserede to unødvendige mål.
Er der noget, I kunne have gjort anderledes i kampen for at ændre resultatet?
- Vi var ramt af en del afbud på de forreste positioner, så vi havde svært ved at få sat vores spil og blive farlige. Vi forsøgte med forskellige spillere på de offensive pladser, men det fik vi desværre ikke nok ud af.
Gjorde nederlaget ondt, når man ser på stillingen og jeres position i ligaen?
- Nederlaget gjorde ekstremt ondt. Det spidser virkelige til i rækken nu, og det bliver en hård kamp for at undgå en af de tre nederste pladser. Vi kan stadig selv afgøre det, så vi er fortrøstningsfulde.
Hvad er jeres plan og mål for de resterende kampe i sæsonen med henblik på at forbedre jeres position og resultater?
- Vi tager en kamp af gangen, og må efter hver runde se hvordan stillingen ser ud. Vi har en virkelig vigtig kamp på søndag mod Vesterbro, hvor en sejr er livsnødvendig. Vi håber de spillere der kommer tilbage fra skader og karantæne kommer med noget af den energi og vilje vi har manglet i de sidste par runder.