Vi spillede en fremragende 1. halvleg
Interview med Casper Stokbro fra St. Restrup.
I mødte Biersted og vandt 4-1 på udebane. Kan du beskrive kampen og dele dine tanker om jeres præstation?
- Vi spillede en fremragende 1. halvleg, hvor vi desværre kun kom foran 2-0. Vi kom frem til mange store chancer men var ikke skarpe nok til at putte dem i mål. 2. halvleg kom Biersted mere med i kampen, og spillede til tider god fodbold. De fik reduceret til 1-2 på et frispark helt ude i siden, som sejlede ind i det lange hjørne. Var det med vilje, var det et klasse mål, men tænker det var et indlæg :) det rystede os lidt, og der var Biersted mest på bolden i minutterne efter. De fik en god mulighed til at udligne, men det flotte forsøg strøg heldigvis forbi. Derefter ændrede vi lidt taktisk, og det gjorde vi kørte sejren sikkert hjem. Så en god præstation, hvor især 1. halvleg var en fornøjelse at se på.
Udover de 3 point, hvad mener du, at I kan tage med jer fra denne kamp, som kan gavne holdet i fremtiden?
- Vi spiller os frem til mange chancer, og vi skal bare blive ved med at tro på tingene. Så kan vi også tage med, at selv med flere spillere ude med skader, så dem der kommer med i stedet, de stempler ind med det samme og falder ind i spillestilen uden problemer.
Hvordan vil du karakterisere jeres holdpræstation i denne kamp? Hvilke ord vil du bruge til at beskrive jeres samlede præstation?
- Som hold kan jeg ikke sætte en finger på noget. Er selvfølglig træt af det mål de får, da vi er fuldstændig i kontrol. Det gør vi lige kommer væk fra vores aftaler i 5-10 min. Så er det godt at se, at med lidt taktiske ændringer, så kan vi komme tilbage på sporet meget hurtigt, og køre den hjem derfra.
Er der noget specifikt, I arbejdede på eller fokuserede på i forberedelserne til denne kamp, som du mener var afgørende for jeres succes?
- Vi havde snakket om at Biersted ville komme med en masse fysik, og det gjorde de også. Vi havde i ugens træninger øvet gennembrudssituationer, og det må man sige vi lykkedes med, da det gav mange chancer til os. Vi vidste ligeledes at vi ikke kunne bruge vores første kamp mod Biersted til noget, da Biersted virkelig har spillet sig op på det seneste. De spillede en meget bedre kamp end den første, så stor ros til dem for at få vendt en svær start til det.