Billede beskrivelse

Vi skulle have stået bedre defensivt

20. september 2023 kl. 11.31

Interview med Lasse Nymann fra Vaarst/Fjellerad.

Hvordan vurderer du Vaarst´s præstation i kampen mod Aalborg Chang, og synes du, at nederlaget var fortjent?

- Ja, over hele kampen kan vi nok ikke sige at det var ufortjent. For anden gang i sæsonen er de langt mere effektive i begge ender. Vores egen præstation skal være noget bedre, hvis vi skal spille op mod et hold som Chang.

Hvad mener du, der var afgørende faktorer for, at I igen lukkede fire mål ind mod Aalborg Chang i denne sæson?

- Som nævnt, skal Chang have ros for deres effektivitet. De er gode til at straffe de fejl vi laver, og tøver ikke når de får chancen. Vi skal selvfølgelig ikke lukke 4 mål ind, og som minimum skære ned på det personlige fejl som koster.

Hvad gør Aalborg Chang set med dine øjne til et svært hold at spille imod? Hvilke egenskaber eller taktiske aspekter gør dem så gode?

- De har en god organisation, og fremad banen har de nogle dygtige individualister, som kan afgøre fodboldkampe. Det kan man komme rigtig langt med i en serie 3 pulje, og det ligner også at de skal spille serie 2 i det nye år.

Er der noget bestemt, som I som hold kan gøre anderledes eller forbedre for at imødegå Aalborg Changs styrker i kommende kampe?

- For at få succes mod et hold som Chang, skal man stå bedre defensivt, og fokusere på at lukke deres offensiv ned. Det er bestemt noget vi tager med, hvis vi skulle møde dem igen.

Resultat:

Kamp: Aalborg Chang (2) – Vaarad/Fjellerad
Dato: 15. september
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Resultat: 4-2

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste