Billede beskrivelse
Sport

Vi skulle have scoret 3 gange så mange mål

02. juni 2023 kl. 13.15

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Poul Rotbøll fra Hanstholm IF.

Hvad var ifølge dig nøglen til de 3 point og dermed anden sejr i streg?

- At vi bevægede os godt rundt på banen, havde en god boldomgang, og skabte rigtig mange chancer, hvilket skulle have givet 3 gange så mange mål, end kun de 3 mål vi scorede.

Hvordan vil du beskrive kampens forløb og var du tilfreds med det I viste i kampen?

- Jeg er absolut tilfreds med det vi viste i kampen, da vi spiller god fodbold og skaber et hav af chancer. Eneste minus er, at vi ikke scorer flere mål.

Hvilke ting lykkedes for jer i løbet af kampen og hvad er det vigtigste du kan tage med dig fremadrettet?

- Vores boldomgang, og vores evne til at skabe chancer. Derudover bevægede vi os godt for hinanden, hvilket kom af den gode kommunikation spillerne imellem. Så kan vi få de nævnte ting til at fungere i de sidste kampe, kan vi sagtens få 9 point ud af dem.

Hvad skal der i den kommende periode arbejde på ude på træningsbanen?

- Vi skal helt klart blive mere "kølige" når vi får en chance foran mål, da vi ikke kan forvente at få 10-12 chancer i hver kamp. Også skal vi også arbejde på at få noget mere fart i vores spil, for så kan vi blive en stor mundfuld for mange hold.

Resultat:

Kamp: Hanstholm IF – Roslev IK
Dato: 29. maj
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 30
Resultat: 3-0

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste