"Vi skal være kompakte og udnytte de chancer vi får"
Interview med Christian Gruberg fra Aalborg KFUM.
I møder Asaa/Hjallerup på udebane i Playoff Semifinale. Hvad er dine forventninger til denne kamp, og hvordan ser I på udfordringen ved at spille på modstanderens hjemmebane?
- Det bliver en fed udfordring. Asaa/Hjallerup har været virkelig stærke, meget imponerende at de er gået sæsonen igennem uden nederlag.
Betyder det noget for jer at skulle spille på udebane, og hvordan har I forberedt jer på at tackle udfordringerne ved at spille væk fra jeres hjemmebane?
- Det bliver helt sikkert en udfordring, men vi forbereder os godt på kampen. Forventer at kampen skal spilles på græs, så ugens træninger bliver helt sikkert også på græs.
Hvordan planlægger I at gribe kampen an? Har I en specifik strategi eller taktik, som I tror, vil være effektiv i mødet med Asaa/Hjallerup?
- Vi skal være kompakte og udnytte de chancer vi får.
Asaa/Hjallerup er gået ubesejret igennem sæsonen. Har du og holdet kendskab til dem, og er der specifikke spillere eller styrker, I skal være opmærksomme på i denne kamp?
- Jeg kender ikke meget til dem, men forventer et fysisk stærkt hold med masser af selvtillid.