Vi skal undgå at give dumme mål væk
Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF.
Med den kommende udekamp mod Aalborg Freja, hvordan forventer du, at kampen vil udvikle sig, og hvilken type kamp tror du, det bliver?
- Jeg har ikke set Aalborg Freja spille siden vi mødte dem på hjemmebane, så jeg aner ikke hvilket hold de kommer, og det fokuserer vi heller ikke på. Vi forventer en lige kamp, hvilket vi egentlig også synes det første opgør mod Aalborg Freja var langt hen ad vejen. Begge hold har brug for alle de point de kan få, så det bliver spændende, om det bliver en taktisk præget kamp eller en kamp med to offensivt indstillede hold.
Hvad har I som hold lært af sæsonens første kamp mod Aalborg Freja, hvor I tabte 0-3? Er der specifikke erfaringer eller observationer, I vil bruge til at forberede jer til den kommende kamp?
- I den første kamp mod Aalborg Freja gav vi nogle dumme mål væk, så det skal vi for alt i verden ikke gøre igen. Med kampens betydning in mente, så forventer vi en kamp hvor alle er helt 100 % klar til at give alt hvad de har for at få sejren med hjem.
Hvordan planlægger I at angribe kampen mod Aalborg Freja? Er der specifikke strategier eller taktikker, som I vil implementere for at forsøge at opnå en bedre præstation og muligvis et bedre resultat?
- Vi går benhårdt efter sejren. Så må vi se hvordan kampen forløber - det kan vi mod slutningen af kampen vil være tilfredse med 1 point, men det kan også være vi vil jagte til det sidste for at få alle 3 point med hjem.
Hvad er jeres målsætning for den kommende kamp, og hvilke succeskriterier har I fastlagt for at opnå det ønskede resultat? Hvad er jeres fokusområder for at forbedre jeres chancer for succes?
- Vi skal efter kampen kunne se hinanden i øjne og vide vi har givet alt. Vi forventer løbevilligheden og fighterviljen vil skinne igennem hos vores spillere. Vi er sultne for at revanchere os, både i forhold til nederlaget i lørdags, men også i forhold til første opgør mod Aalborg Freja.