"Vi skal især arbejde videre med de sidste 40 minutter mod AaB"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med træner for Aalborg Freja Christian Pedersen.
Hvordan forbereder I jer på kampen mod Skovsgaard, der endnu ikke har point i turneringen?
- Vi forbereder os som altid med at få sammensat en god træning med justering af de taktiske ting, således at vi er 110% klar til at hente point mod Skovsgaard. Vi skal især arbejde videre med de sidste 40 minutter mod AaB.
Hvilke fokuspunkter har I valgt for denne kamp, baseret på jeres analyse af Skovsgaards spillestil?
- Vi har fuld fokus på os selv, og ved præcis hvor vi skal have forbedret os til på søndag.
Hvordan vil I angribe kampen for at sikre en sejr og ikke give Skovsgaard deres første point?
- Vi kommer til at angribe kampen som vi plejer, men vi kommer denne gang til at være der fra start. Hvis vi kan spille hele kampen mod Skovsgaard, som vi spillede mod AaB i 40 minutter, så ser vi skarpe ud.
Hvilke strategier og taktikker vil I implementere for at udnytte jeres fordele og minimere Skovsgaards styrker?
- Vi har kun fokus på os selv og vores egne styrker og svagheder.