"Vi ser os selv som favoritter"
Interview med Mikas Seerup, FFI spiller.
I møder Flauenskjold IF i en direkte duel om at undgå 6. pladsen. Hvordan ser du på denne kamp, og hvilken type kamp forventer du?
- Vi forventer at FIF ikke kommer for at spille fodbold, men for at stille sig ned og håbe på fejl. Vi skal spille kunstgræs, hvilket tilgodeser os, da vi gerne vil spille fodbold. Nu skal jeg selv stå på sidelinjen efter det røde kort, men er selvsikker på at holdet nok skal skaffe de sidste 3 nødvendige point, og hvis ikke, så har vi en livlinje i playoff kampen, som vi er maks klar på.
Hvem ser du som favorit i kampen, og hvorfor? Er der nogle styrker eller svagheder, du mener, I kan udnytte i kampen?
- Vi ser os selv som favoritter, ligesom vi så os selv i første opgør som favorit. Deres defensive kvaliteter er ikke til stede, og det skal vi udnytte, og så skal vi udnytte at de gav os en gave i weekenden ved at spille uafgjort med et brændt straffespark sent i kampen.
Er du overrasket over, at I ligger, hvor I gør i tabellen, og hvad mener du, har været afgørende for jeres placering før sidste spillerunde?
- Ja vi er alle overrasket og skuffet over sæsonen, det skal vi være, når vi er nedrykkere og var favoritter til at rykke op. Vi spiller for at forblive i serie 1 nu, og det skal vi indse, og så spille for oprykning igen til Marts.
Hvad er jeres primære mål og strategier for at undgå 6. pladsen i den sidste kamp, og hvordan vil I tackle denne udfordrende situation?
- Vinde over FIF er det eneste vi går efter. Vi har ingen plan til hvad de kommer med, da de ikke er noget ekstraordinært fodboldhold.