Billede beskrivelse

Vi påtager os favoritrollen

29. september 2023 kl. 12.00

Interview med Jens-Kristian Sørensen fra Biersted IF.

Med det kommende hjemmemøde mod Skovsgaard B, hvem ser du som favorit til kampen, og hvad er din begrundelse for den vurdering?

- Vi må være favoritter eftersom vi ligger højere i tabellen og slog dem på udebane i første omgør. Når det så er sagt, så plejer vi altid at have nogle lige og underholdende kampe mod Skovsgaard, og det forventer vi også denne gang.

Efter at have vundet sæsonens første møde 2-1 på udebane mod Skovsgaard B, hvad mener du, at Biersted kan tage med sig fra den kamp for at opnå en positiv udfald igen?

- Det giver os selvfølgelig et lille mental overskud, men hvor meget vi kan bruge det, når først kampen er i gang, det ved jeg ikke. Vi spillede ikke vores bedste kamp mod Skovsgaard sidst, men vi har selvfølgelig den forrige kamp i baghovedet når vi forbereder gutterne på kampen. Vi kender deres styrker og svagheder ret godt efterhånden.

Hvordan har holdets forberedelser og træning været forud for mødet med Skovsgaard B, og hvilke taktiske overvejelser gør I for at sikre en god præstation i den kommende kamp?

- Det har været en almindelige uge med to gode træninger. Vi har ikke haft midtuge kamp for første gang i 3 uger, så der burde være helt friske ben til kampen. Skovsgaard har tilgengæld spillet her midt i ugen, så måske vi har mere energi når kampen nærmer sig sin afslutning.

Når man ser på stillingen i ligaen, hvilke hold tror du, Biersted især skal kæmpe mod for at undgå 6. pladsen, og hvad er jeres strategi for at opnå en bedre placering?

- Vi forsøger at vinde hver enkel kamp, og hvordan det går i de andre kampe har vi ingen indflydelse på, så det bruger vi ikke så meget energi på. Det bliver uden tvivl tæt til sidste i kampen om at undgå nedrykning og playoff-pladsen. Nu har både NUBI og Skovsgaard fået sejre i midtugen, og point i 2 af de sidste 3 runder, så de har ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen før tid. Vi skal møde alle holdene omkring os, så det er fuldstændig op til os selv at spille os fri af de tre nederste pladser.

Kampfakta:

Kamp: Biersted IF – Skovsgaard B
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 13
Kamptidspunkt: 30. september kl. 13.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste