Billede beskrivelse

"Vi kan hverken gå eller løbe på vandet"

29. august 2023 kl. 08.02

Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Jeppe Ringberg fra IF Skjold Sæby.

Med en stærk start på tre sejre skal I nu møde FFI på hjemmebane. Hvordan opretholder I jeres positive momentum og undgår at undervurdere modstanderen?

- Vi må fokusere på os selv, og ta' en kamp af gangen. Så er det på sin vis lige meget, hvem som står over på den anden banehalvdel. Men sejre giver selvtillid, og det momentum må meget gerne opretholdes.

Statistikken viser, at I har været i god form, mens FFI har haft en udfordrende start. Hvordan holder I fokus på jeres eget spil og undgår at blive distraheret af forventningerne?

- Igen vil jeg forholde mig til det som vi selv kan gøre noget ved, og ikke spille klog på hvorfor FFI har haft en udfordrende start. Vi kommer kun til at have fokus på eget spil og de forventninger, vi lægger på os selv.

Mødet med FFI giver mulighed for at fortsætte jeres vindende stime. Hvordan sikrer I, at I ikke bliver overmodige, samtidig med at I udnytter jeres tidligere succes til at skabe en fordel?

- Vi kan hverken gå eller løbe på vandet. Men vi kan altid løbe nogle ekstra meter for hinanden på græstæppet. Med fuld koncentration og overholdelse af aftaler i samtlige 90+ min., så tror jeg på succes.

Selvom FFI har tabt alle tre kampe indtil nu, kan enhver modstander udgøre en trussel. Hvordan forbereder I jer taktisk og mentalt på at møde et hold, der måske er opsat på at vende deres egen situation?

- Det taktiske holdes for os selv, men vi skal være forberedt på, at de er klar på at give den alt for at komme på pointtavlen. Det må de dog vente med til på lørdag

Kampfakta:

Kamp: IF Skjold Sæby - FFI
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 24
Kamptidspunkt: 29. august kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste