Billede beskrivelse

Vi har respekt for B52

05. oktober 2023 kl. 11.32

Interview med Uffe A gerbo fra Støvring IF.

Med den kommende kamp mod B52, ser I jer selv som store favoritter? Hvordan vurderer du jeres chancer for at vinde?

- Hvis man ser på tabellen må vi nok tage favoritrollen på os. Jeg hæfter mig ved, at B52 har haft mange præstationer der har været lige ved og næsten - 4 uafgjorte kampe. Derfor ved vi, at der venter en svær opgave. Vi har respekt for B52 og ved at de har spillere med stor individuel kvalitet, som kan gøre ondt på alle hold.

Er jeres primære mål i kampen mod B52 at opnå de tre point, eller er der andre aspekter af præstationen, I også vil fokusere på?

- Vi går selvfølgelig efter de 3 point på hjemmebane og så vil vi forsøge at holde alle “varme” omkring holdet. Derfor vil der muligvis komme nogle ændringer i startformationen.

Med henblik på mulig oprykning, hvordan ser du på jeres slutprogram? Er der kampe eller perioder, som du betragter som særligt udfordrende eller afgørende for jeres chancer?

- Vi har ikke fokus på oprykning, men tager som tidligere nævnt en kamp af gangen. Alle hold i denne kreds er utrolig jævnbyrdige, så det gælder om at være klar på den pågældende opgave på dagen.

Hvad er jeres overordnede strategi og tilgang i de kommende kampe, med tanke på muligheden for oprykning? Er der specifikke områder, I arbejder på at styrke for at opnå jeres mål?

- Vi har et overordnet mål om at etablere os i rækken med det unge mandskab, som er til rådighed. Vi har haft mange til træning i denne efterårssæson, som giver os mulighed for at arbejde med egne styrker og svagheder. Helt specifikt arbejder vi på at blive skarpere på vores aftaler, roller og ansvarsfordeling i kamp.

Kampfakta:

Kamp: Støvring IF – B52
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 7. oktober kl. 14.15

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste