"Vi har noget, vi skal have rettet op på"
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med cheftræner Morten Weinkouff fra Hjørring IF.
Hvordan forventer I, at kampen mod Hals fS på hjemmebane bliver - vil det være en tæt og intens kamp?
- Jeg regner med en tæt og god fodboldkamp, mod et dygtigt hold fra Hals. Vi kender deres styrker og skal se om vi ikke kan udnytte deres svagheder.
Efter at have tabt 1-6 i sæsonens første opgør mod Hals fS, hvordan vil I arbejde for at få revanche og sikre en bedre præstation denne gang?
- Vi har noget, vi skal have rettet op på. Lad os bare sige det sådan. Vi har ventet på, at få muligheden for at rette op på de ting, vi lavede nede i Hals. Med det i mente, og det faktum at vi ikke har tabt siden, føler vi os meget klar til på fredag.
Hvad ser I som succeskriteriet for jer i kampen mod Hals fS? Er det vigtigt at vinde, eller er der andre mål og præstationer, I lægger vægt på?
- Vi vil, som altid, sørge for at præstationen sidder i skabet. Så må vi se om vi bliver belønnet med tre point.