Billede beskrivelse

Vi har haft svært ved at tumle Gundersted

23. september 2023 kl. 06.30

Interview med Peter Thomsen fra Valsgård IF83.

I møder Gundersted på udebane i et vaskeægte topbrag. Hvem ser I som favoritter i denne kamp, og hvad er grunden til jeres vurdering?

- Jeg tror, at kampen er en 50/50 kamp. Vi har haft vanskeligt ved at tumle Gundersted det sidste års tid, men vi har spillet tætte kampe hele tiden, og det tror jeg også søndagens kamp bliver. Det er en topkamp, så jeg tror på, at det vil slå gnister, for begge hold kan godt lide det bliver lidt fysisk.

Hvis kampen ender uafgjort og I kommer hjem med 1 point, vil I være tilfredse med det resultat, eller er I ude efter alle tre point?

- Vi må se, hvordan kampen udvikler sig. Vi går, som Gundersted, efter de 3 point, men vi skal naturligvis sidst i kampen vurderer risici ved at angribe med mange folk. Så måske det ene point kan være okay. Det er dog altid svært at forudse, hvordan en fodboldkamp udvikler sig. Det vigtigste for mig er, at vi er omstillingsparate i løbet af kampen.

Hvad har I lært af sæsonens første opgør mod Gundersted, og hvordan har I tilpasset jeres strategi eller taktik i forberedelsen til denne kamp?

- Jamen jeg er ved at forberede en plan A og en plan B af forskellige årsager. Dem vil jeg ikke udtale mig for meget om inden kampen.

Tror du, at I har en taktisk plan eller strategi, der kan overraske Gundersted og give jer en fordel i kampen? Hvad er nøglen til at besejre et stærkt hold som Gundersted?

- Vi skal have fokus på os selv, hvordan vi kan gøre tingene så optimalt som muligt. Vi skal tage initiativet og turde at spille kampen på vores præmisser.

Kampfakta:

Kamp: Gundersted IF – Valsgård IF83
Serie & Pulje: Serie 3 Kreds 28
Kamptidspunkt: Søndag kl. 12.00 i Gundersted

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste