Vi går 100% efter de 3 point i lokalopgøret
Interview med cheftræner Morten Weinkouff fra Hjørring IF.
I møder SHI i et vaskeægte lokalopgør. Hvordan ser I på kampen, og hvem betragter I som favorit i dette opgør?
- Jeg ser det som et 50/50 opgør. Vi går 100% efter de tre point, således vi kan få lidt luft til de nederste pladser i rækken.
Hvordan planlægger I at forsøge at knække SHI og sikre de tre point? Er der specifikke taktikker eller strategier, I vil fokusere på for at opnå succes i kampen?
- Vi skal møde et godt hold, som minder meget om vores eget. Vi skal angribe SHI og gå ud og tage initiativet i kampen. Så er jeg sikker på, der venter 3 point på lørdag.
Efter sæsonens første opgør mod SHI, hvad mener I, at I har lært som hold? Er der noget fra den kamp, som I vil bruge som værdifuld viden i dette opgør?
- Netop at vi skal møde et hold, som minder meget om os selv. Derfor skal vi levere en indsats, som er tæt på maks, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at vinde kampen.