Billede beskrivelse

"Vi er sultne efter at præstere på hjemmebane overfor vores publikum"

05. oktober 2023 kl. 07.01

Interview med Mike Hermansen fra Hornum IF.

Med den kommende kamp mod Hadsund, hvem ser du som favorit til at vinde, og hvad er dine grunde til dette synspunkt?

- Jeg forudser en tæt affære. Hadsund har virkelig fået gang i målscoringen på det seneste, så vi skal have lukket af nede bagi, samtidig med at vi får sat vores offensive folk i scene. De kommer med selvtillid efter en god pointhøst på det seneste, så vi skal igen præstere på et højt niveau.

Inden kampen fløjtes i gang, hvad betragter du som succeskriteriet for jeres hold? Er der specifikke mål eller fokuspunkter, I har fastlagt for at opnå succes i denne kamp?

-3 point! Hjemmebane og en direkte kamp om overlevelse skal medvirke til at vi lægger alt på banen!

Hvad har I lært af de tidligere opgør mod Hadsund? Er der specifikke erfaringer eller observationer, I vil bruge til at forberede jer til den kommende kamp?

Jeg ser Hadsund, som værende et rigtig godt hold, hvor de særligt har nogle individualister, som man skal holde et ekstra øje på. Ellers tror jeg at begge mandskaber var skuffede over den første indbyrdes kamp, hvor begge lejre gerne ville have haft alle 3 point efter en intens og chancerig kamp, som ikke kastede mål af sig.

Hvordan planlægger I at tackle kampen mod Hadsund? Er der specifikke strategier eller taktikker, som I vil implementere for at opnå succes og opfylde jeres mål?

- Vi er sultne efter at præstere på hjemmebane overfor vores publikum, så vi vil ud og tage teten i kampen og se, om vi kan få den over på vores præmisser.

Kampfakta:

Kamp: Hornum IF – Hadsund B
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 7. oktober kl. 12.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste